Katharina var midt i trediverne, da hun besluttede sig for at opfylde sin drøm om at få børn. På det tidspunkt var hun single og havde ingen idé om, hvad det ville sige at blive Enlig mor efter eget valg.
"Der var ikke noget ord for denne familiemodel i de tysktalende lande," forklarer hun. Men hun vidste, at hun ikke ville sætte sin drøm om at blive mor på standby, bare fordi hun ikke havde en partner.
"En dag kom en veninde tilbage fra sin fertilitetsklinik og foreslog, at jeg tog derhen, fordi de nu behandlede enlige kvinder," husker Katharina. "Jeg bestilte en tid, og undfangelsen skete faktisk meget hurtigt - jeg blev gravid efter andet forsøg. I dag er mit barn tre år gammelt."
At navigere en ny vej
Selv om det gik hurtigt for Katharina at blive gravid, var selve processen langt fra enkel. Vejen til moderskab indebærer mange følelsesmæssige og praktiske overvejelser - både før, under og efter graviditeten.
"Jeg havde en masse spørgsmål, før jeg blev gravid og igen efter, men jeg kæmpede for at finde folk, der havde svar til mig", siger hun.
"Jeg besøgte flere rådgivningscentre, men de sendte mig væk med den begrundelse, at de ikke havde kendskab til den slags situationer. Selv min fertilitetslæge kunne ikke sætte mig i forbindelse med andre solomødre. Nogle gange tænkte jeg: "Hvis alle sender mig væk, og ingen kender til det, er det så noget, jeg burde gøre? Men heldigvis havde jeg venner, som hjalp mig med at reflektere og se det positive i det."
Rådgivningens magt
Oplevelsen af denne mangel på støtte inspirerede Katharina til at skabe hendes egen rådgivningsvirksomhedog tilbyder vejledning til kommende solomødre og kvinder, der overvejer at blive forældre alene.
"Psykosocial rådgivning er meget vigtig for alle, der er involveret i sæddonation - og ikke kun fordi mange fertilitetsklinikker kræver det", forklarer hun.
"Denne form for rådgivning handler ikke om at vurdere, om du vil være en god forælder. Det handler om reflektere over din motivation, forberede dig på udfordringer og udvikle modstandskraft til den kommende rejse."
Følelsesmæssige og samfundsmæssige forhindringer
Mange af de kvinder, Katharina støtter, har brug for at konfrontere internaliserede ideer om moderskab og familie.
"At tage imod en ekstern sæddonation er et meget komplekst emne," siger hun. "Du skal tænke på, hvordan du vil uddanne barnet, hvordan du vil håndtere andres reaktioner, halvsøskende og donorens rolle. Vigtigst af alt skal du overveje barnets perspektiv ud over dit ønske om at få et barn."
Katharina understreger, at det er vigtigt at være fuldt engageret i denne vej: "Det er ikke en god idé at gå denne vej, hvis man ikke er 100% om bord."
Den Tabu omkring enlige forældre og donorbefrugtning er også stadig en udfordring. "Der er stadig mange mennesker, som har meget traditionelle, heteronormative familiemodeller i hovedet", siger hun. "Rådgivning hjælper dig med at styrke dit tankesæt, så du kan møde disse fordomme med selvtillid."
At finde den rigtige donor
Kvinder, der bliver solomødre, står også over for unikke logistiske beslutninger - fra økonomisk planlægning og børnepasning til at forklare familiestrukturen for deres barn.
Men en af de første og største beslutninger er at vælge, hvordan man vil blive gravid. Der er adskillige forskellige muligheder for at finde en sæddonorog Katharina hjælper kvinder med at navigere i denne del af processen.
Afklaring af donorens rolle
"Først skal du afklare donorens rolle: Er han sæddonor, medforælder eller noget midt imellem?" råder Katharina. "Lav klare aftaler, før du bliver gravid med en person, du ikke er i et forhold med - uanset hvor tætte I er."
Nogle kvinder foretrækker at bruge en privat donor for at sikre, at barnet kan kende sin biologiske far. "Mange kan godt lide tanken om, at en person kan kontaktes og kendes, hvilket føles mere personligt end en sædbank", siger hun.
På samme måde, ordninger for fælles forældreskab-hvor to mennesker bliver enige om at opfostre et barn sammen uden at være et par - kan skabe unikke, men kærlige familiestrukturer.
Katharina advarer dog om, at private arrangementer er forbundet med risici. "Jeg har hørt om kvinder, der er blevet presset til sex, eller som senere har opdaget, at deres donor er blevet far til hundredvis af børn uden at fortælle dem det. Disse situationer kan blive komplicerede."
Beskyttelse af dine rettigheder
Retsbeskyttelse er en anden grund til, at Katharina råder til forsigtighed med private donationer.
"Jeg har hørt mange historier, hvor behovene ændrede sig, efter at de biologiske fædre pludselig ville gøre krav på faderskabet eller rettighederne, hvilket førte til kritiske situationer," siger hun.
Af denne grund opfordrer hun til at bruge donorsæd fra en godkendt klinik.
"Når du går gennem en klinik, ved du, at sæden er sikker, testet for kønssygdomme og af verificeret kvalitet", forklarer Katharina. "Du kender også de juridiske grænser for, hvor mange børn der kan undfanges med én donors sæd."
Anonymitetens skiftende landskab
Anonymitet afskrækkede engang nogle kvinder fra at bruge sædbanker, men de seneste juridiske reformer ændrer på det.
"Den Lov om sæddonorregistersom blev indført i 2018, har fået kvinder til at føle sig mere positive over for at bruge donorsæd," siger Katharina.
"Denne lov sikrer, at donorens oplysninger opbevares sikkert og er tilgængelige for donorbørn, når de fylder 16 år. Den beskytter også donorer mod at blive juridisk anerkendt som fædre. Denne ændring har tilskyndet flere klinikker til at støtte enlige mødre og flere mænd til at donere sæd."
Glade mødre = glade børn
Rejsen som solomor kan være udfordrende, men den er også utrolig tilfredsstillende. For Katharina har nøglen til lykke været støtte fra familie og samfund.
"Heldigvis hjalp min familie mig gennem al min tvivl og alle mine bekymringer," siger hun. "Jeg var bange for at blive dømt, men mine venner sagde til mig: 'Du er modig, og vi støtter dig'. Det er jeg så taknemmelig for."
Mødet med andre solomødre var også en stor trøst. "Det var fantastisk endelig at møde mennesker, som forstod min oplevelse," siger hun. "Det er derfor, jeg nu arrangerer møder i lokalsamfundet - så ingen solomødre føler sig alene."
I sidste ende mener Katharina, at børn af enlige mødre, der er undfanget via sæddonation, kan trives i kærlige, åbne husholdninger.
Hun peger på inspirerende eksempler som Emma Grønbæk - 'Donorbarn'-som er fortaler for donorkonciperede personer og deres familier.
"Det faktum, at børn af solomødre vokser op sunde og glade, har været med til at ændre opfattelsen," siger Katharina. "Åbenhed, tidlig uddannelse og ærlighed om deres oprindelse er nøglen. Når et barn vokser op i et trygt og kærligt miljø, er det det, der virkelig betyder noget."
