Donorbefrugtning har i årtier hjulpet mennesker med at stifte familie. Det giver håb til par, der er ramt af infertilitet, par af samme køn og enlige kvinder, der vælger at blive forældre på egen hånd.
Selvom denne vej til forældreskab er noget at fejre, kan det også føles overvældende i starten. Mange forældre søger støtte i onlinefællesskaber. Disse grupper deler virkelige historier, nedbryder stigmatisering og viser, at donorbefrugtning kan føre til familier fyldt med kærlighed.
Men én ting, som disse samfund ikke kan tilbyde, er den direkte stemme fra en person, der var donorbefrugtet. Det er der, hvor Emma Grønbækogså kendt som Donorbarn, træder til. Emma er en ung dansk kvinde, der åbent deler sine erfaringer med donorbefrugtning. Hun er blevet forfatter, foredragsholder og en stærk fortaler for åbenhed og kærlighed i familier, der er opstået gennem donorbefrugtning.
Emmas historie om donorbefrugtning
Emmas historie begynder længe før hun blev født. Hendes forældre forsøgte at blive gravide i omkring seks måneder, før de indså, at der måske var noget galt. Som læger forstod de, at der kunne være problemer med fertiliteten, og besluttede at handle hurtigt.
"Jeg tror, min far fik sin sæd testet tidligt," siger Emma. "De mistænkte, at hans fertilitet kunne være årsagen til, at de ikke blev gravide med det samme."
Assisteret fertilitetsbehandling var i 1990'erne langt mindre avanceret end i dag. Efter flere års forsøg og besøg på flere fertilitetsklinikker besluttede hendes forældre at bruge donorsæd. Seks år senere lykkedes IVF endelig – og Emma blev født.
Nu, 25 år senere, fortæller hun, hvordan det var at vokse op som donorbefrugtet barn, og hvordan hendes familie håndterede disse samtaler.
Gennemsigtighed og kommunikation
Mange forældre bekymrer sig om, hvordan og hvornår de skal fortælle deres barn, at det er blevet undfanget ved hjælp af en donor. Emmas forældre valgte fuldstændig åbenhed fra starten.
Emma kan ikke huske nogen "stor afsløring". I stedet har hendes historie altid været en del af hendes liv.
"De fortalte mig, at de ønskede sig et barn, men det var ikke let," forklarer hun. "Da de var ved at miste håbet, hjalp en venlig mand dem med at blive en familie. Han var ikke en del af mit liv, men han blev altid nævnt."
Efterhånden som Emma blev ældre, blev hendes spørgsmål mere komplekse, selvom de kom sjældnere. Hendes forældre svarede altid ærligt og alderssvarende.
"Hvis der var noget, talte vi åbent om det som familie. Jeg tror, at ærlighed er nøglen til et lykkeligt barn og en sund familiedynamik – det er i hvert fald min erfaring," siger hun.
Kærlighed frem for genetik
Emmas historie afspejler det, som mange forældre, der er blevet gravide ved hjælp af donor, håber på: at det er kærlighed, ikke DNA, der virkelig definerer en familie.
For Emma styrker det faktum, at hendes forældre kæmpede så hårdt for at få hende, kun deres bånd.
"Man føler sig så elsket," siger hun. "Det er det, jeg altid forsøger at formidle – i min bog og på mine platforme. Det vigtigste, når man stifter familie, er kærlighed."
Da fertilitetsbehandlingerne blev bedre, fik hendes forældre tvillingepiger gennem ICSI. De tre søstre er tætte, og deres bånd føles ikke anderledes end mellem andre søskende.
"Det faktum, at mine søstre er min fars biologiske børn, og jeg ikke er det, har ingen indflydelse på vores forhold," siger Emma. "Vi var faktisk ret gamle, da vi satte os ned og indså, at vi teknisk set var halvsøskende."
Nogle gange bemærker hun genetiske forskelle. For eksempel er hun laktoseintolerant og mistænker, at dette stammer fra donoren. Hendes mor bemærker også, at Emmas mund ser lidt anderledes ud end resten af familiens. Men for Emma er disse detaljer ubetydelige.
For hende er det kærlighed frem for genetik hver eneste gang.
Emmas donor var anonym, og hun har aldrig haft kontakt med ham. Det bekymrer hende ikke.
"Jeg har aldrig ønsket kontakt eller haft behov for at vide mere om ham," siger hun. "Jeg er taknemmelig over for ham, men jeg har ikke brug for, at han er en del af mit liv. Hvis jeg nogensinde ønsker mere information, ved jeg, at min familie vil støtte mig."
Skrivning af bogen
I det meste af sit liv var det ikke en stor del af Emmas identitet, at hun var donorbefrugtet. Det ændrede sig, da hun besluttede at starte en blog og dele sin historie offentligt.
"Jeg indså, at der ikke var nogen stemme som min derude," forklarer hun. "Der var masser af historier fra donorbefrugtede børn, der havde haft svære oplevelser. Jeg syntes, det var vigtigt, at folk vidste, at det ikke altid er sådan."
Gennem sin blog ønskede Emma at:
- Giv håb til par, der overvejer donorbefrugtning
- Vær en positiv fortaler for processen
- Vis, hvor lykkelige børn, der er undfanget ved hjælp af donor, og deres familier kan være
Hun havde aldrig forventet, at hendes historie ville nå så langt.
Efter bloggen kom bogen — Donorbarn: Et barn af kærlighed - som er blevet oversat fra dansk til engelsk for at nå ud til endnu flere mennesker. Hendes Instagram-konto @donorchild, opstod ud fra et ønske om at interagere mere direkte med andre, der var på samme rejse.
Emmas familie spillede en stor rolle i denne kreative proces.
"Da jeg skrev bogen, måtte jeg gå meget dybere med mine spørgsmål og min forståelse, men min familie var der hele vejen," siger hun.
Hendes søstre tegnede alle illustrationerne i bogen. Hendes forældre hjalp med at korrekturlæse og deltog endda i hendes Instagram Live-sessioner, så forældrene også kunne høre deres side af historien.
Emmas bevidsthed om fertilitet
I dag er Emma en offentlig fortaler ikke kun for donorbefrugtning, men for bevidsthed om fertilitet generelt. Hun bruger sin platform til at:
- Diskuter forskellige veje til forældreskab
- Del de følelsesmæssige realiteter ved fertilitetsrejser
- Opfordr folk til at tage deres fertilitet alvorligt
"Jeg er vokset op med viden om, hvor meget folk kan kæmpe med fertiliteten og det enorme tab, de kan føle, når de prøver i årevis," siger hun. "Det er virkelig vigtigt, at folk bliver oplyst om dette og indser, at fertilitet ikke er noget, man kan tage for givet."
Emma er ikke klar til at stifte sin egen familie endnu, men hun tænker allerede fremad.
"Jeg har set, hvor svært det kan være at blive gravid, og det har gjort mig mere bevidst om min egen fertilitet," forklarer hun. "Hvis jeg ikke var i denne situation, ville jeg måske ikke tænke så meget over det. Men det er noget, jeg har i baghovedet, når jeg planlægger mit liv. Jeg ville elske at få en familie, der er lige så lykkelig som min egen en dag."
Hvor finder du Emmas værker?
Emmas bog, Donorbarn: Et barn af kærlighed, findes her:
Køb bogen på Amazon
Du kan følge hendes arbejde her:
Overvejer du donorbefrugtning?
Hvis du overvejer at benytte donorbefrugtning og ikke ved, hvor du skal starte, har vi udarbejdet en praktisk guide, der kan hjælpe dig med at komme i gang:
