{"id":138004,"date":"2024-07-07T10:45:42","date_gmt":"2024-07-07T09:45:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.exseedhealth.com\/?p=138004"},"modified":"2026-03-05T15:37:05","modified_gmt":"2026-03-05T15:37:05","slug":"weedkiller-in-sperm","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.exseedhealth.com\/da\/weedkiller-in-sperm\/","title":{"rendered":"Ukrudtsmiddel i s\u00e6dceller: P\u00e5virker glyphosat den mandlige fertilitet?"},"content":{"rendered":"

Fertilitetsproblemer er stigende p\u00e5 verdensplan. Mange par k\u00e6mper med at blive gravide. Infertilitet har mange \u00e5rsager. Ny forskning peger p\u00e5 en anden mulig risiko. Kemikalier til ukrudtsbek\u00e6mpelse kan dukke op i s\u00e6dceller. En unders\u00f8gelse fra 2024 fra en fransk infertilitetsklinik fandt glyphosat i mere end halvdelen af de testede pr\u00f8ver. Den fandt ogs\u00e5 h\u00f8jere gennemsnitlige niveauer i s\u00e6dv\u00e6ske end i blod. Dette m\u00f8nster tyder p\u00e5, at kemikaliet kan samle sig i reproduktionsv\u00e6sker. (Vasseur et al, 2024 (PubMed)<\/a>; fuldt papir<\/a>) Det rejser sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan milj\u00f8kemikalier kan p\u00e5virke m\u00e6nds fertilitet.<\/p>\n

Hvad er glyphosat?<\/h2>\n

Glyphosat er et meget anvendt ukrudtsmiddel. Det er bedst kendt som den vigtigste ingrediens i Roundup. Det bruges i landbruget og i nogle haveprodukter til hjemmebrug. I EU gennemg\u00e5s glyphosat af myndighederne som en del af godkendelsesprocessen. EFSA's 2023-peer review sagde, at den ikke identificerede \u201ckritiske omr\u00e5der, der giver anledning til bekymring\u201d, men den rapporterede om huller i data. (EFSA, 2023<\/a>)<\/p>\n

Glyphosat og s\u00e6dceller: Vigtige resultater<\/h2>\n

Unders\u00f8gelsen fra 2024 testede m\u00e6nd, der bes\u00f8gte en fransk infertilitetsklinik. Den viste, at 55% af s\u00e6dpr\u00f8verne havde m\u00e5lbar glyphosat. (Vasseur m.fl. 2024<\/a>) Forskerne rapporterede ogs\u00e5 h\u00f8jere niveauer i s\u00e6dv\u00e6ske end i blod. I gennemsnit var niveauerne omkring fire gange h\u00f8jere i s\u00e6dv\u00e6ske. (Vasseur m.fl. 2024<\/a>) Det er vigtigt, fordi s\u00e6dceller og s\u00e6dv\u00e6ske sidder t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Hvis der er et kemikalie til stede, kan s\u00e6dcellerne v\u00e6re udsat for det i l\u00e6ngere tid.<\/p>\n

Det er vigtigt at holde sig konteksten for \u00f8je. Dette var ikke en unders\u00f8gelse af den brede offentlighed. Den var baseret p\u00e5 m\u00e6nd, der allerede gik p\u00e5 en infertilitetsklinik. S\u00e5 resultaterne matcher m\u00e5ske ikke den bredere befolkning. Alligevel er resultaterne et signal, der er v\u00e6rd at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5. De viser, at glyphosat kan spores der, hvor s\u00e6dcellerne lever og bev\u00e6ger sig.<\/p>\n

DNA-skader og oxidativ stress<\/h2>\n

Forskerne kiggede ogs\u00e5 p\u00e5 oxidativ stress. Oxidativt stress er en tilstand, hvor skadelige molekyler er i overtal i forhold til kroppens forsvar. N\u00e5r det sker, kan cellerne blive beskadiget.<\/p>\n

S\u00e6dceller er s\u00e6rligt f\u00f8lsomme. Deres membraner indeholder meget fedt, og de har f\u00e6rre reparationsv\u00e6rkt\u00f8jer end mange andre celler.<\/p>\n

I 2024-unders\u00f8gelsen var glyphosatniveauerne forbundet med mark\u00f8rer for oxidativ stress. Artiklen rapporterer ogs\u00e5 om en forbindelse mellem glyphosat i s\u00e6dplasma og 8-OHdG. 8-OHdG bruges i vid udstr\u00e6kning som en mark\u00f8r, der er knyttet til DNA-skader. (Vasseur m.fl. 2024<\/a>) Dette beviser ikke \u00e5rsag og virkning. Men det underst\u00f8tter tanken om, at h\u00f8jere eksponering kan v\u00e6re forbundet med mere cellestress.<\/p>\n

Indvirkning p\u00e5 reproduktiv sundhed<\/h2>\n

Forfatterne konkluderede, at resultaterne tyder p\u00e5 en negativ indvirkning p\u00e5 m\u00e6nds reproduktive sundhed. (Vasseur m.fl. 2024<\/a>) Oxidativt stress er i mange unders\u00f8gelser forbundet med d\u00e5rligere s\u00e6dkvalitet. Det kan p\u00e5virke, hvor godt s\u00e6dcellerne bev\u00e6ger sig. Det kan ogs\u00e5 p\u00e5virke antallet af s\u00e6dceller og s\u00e6dcellernes form. Dette er almindelige m\u00e5l, der bruges i s\u00e6dtest. For laboratoriestandarder for s\u00e6dtest er WHO's manual en vigtig reference. (WHO's s\u00e6dlaboratoriemanual, 6. udgave<\/a>)<\/p>\n

Hvis du vil have enkle forklaringer p\u00e5 vigtige s\u00e6dforanstaltninger, kan disse vejledninger hj\u00e6lpe: Guide til s\u00e6dmotilitet<\/a> og Den ultimative guide til s\u00e6dkvalitet<\/a>. Hvis du vil vide mere om DNA-relaterede s\u00e6dskader, kan du se her: DNA-fragmentering af s\u00e6dceller<\/a>.<\/p>\n

Hvem er mest udsat?<\/h2>\n

Nogle mennesker kan v\u00e6re mere udsatte end andre. Unders\u00f8gelsen identificerede grupper med h\u00f8jere niveauer. Det passer ogs\u00e5 med, hvad vi ved om, hvordan pesticider n\u00e5r ind i kroppen. Mere kontakt betyder normalt mere eksponering.<\/p>\n

Landbrugsarbejdere og landskabsarkitekter<\/h3>\n

Folk, der arbejder med landbrug eller landskabspleje, h\u00e5ndterer m\u00e5ske oftere herbicider. Eksponering kan ske gennem spr\u00f8jtet\u00e5ge, hudkontakt eller forurenet t\u00f8j. Det kan ogs\u00e5 ske gennem \u201ctake-home\u201d-eksponering. Det er, n\u00e5r kemikalier rejser hjem p\u00e5 sko, t\u00f8j eller udstyr. NIOSH forklarer enkle trin til at reducere take-home-eksponering. Disse omfatter at fjerne arbejdsskoene, f\u00f8r man g\u00e5r ind i hjemmet, skifte t\u00f8j med det samme, vaske arbejdst\u00f8jet separat og tage et bad s\u00e5 hurtigt som muligt. (NIOSH, opdateret 3. april 2024<\/a>)<\/p>\n

Rygere<\/h3>\n

I 2024-unders\u00f8gelsen havde rygere h\u00f8jere glyphosatniveauer end ikke-rygere. (Vasseur m.fl. 2024<\/a>) Forfatterne foreslog, at rygning kan p\u00e5virke, hvordan kroppen optager eller opbevarer glyphosat. Dette er stadig en teori. Der er brug for mere forskning. Men rygning er allerede forbundet med d\u00e5rligere s\u00e6dkvalitet i mange unders\u00f8gelser. S\u00e5 et rygestop er et fornuftigt skridt for de fleste, der fors\u00f8ger at blive gravide.<\/p>\n

Hvordan folk bliver eksponeret<\/h2>\n

De fleste mennesker anvender ikke ukrudtsmidler p\u00e5 arbejdet. S\u00e5 det hj\u00e6lper at forklare, hvordan eksponering stadig kan ske. Der er et par almindelige ruter.<\/p>\n

1) Direkte h\u00e5ndtering<\/h3>\n

Dette omfatter blanding, spr\u00f8jtning eller reng\u00f8ring af udstyr. Hudkontakt er vigtig. Det samme g\u00e6lder ind\u00e5nding af spr\u00f8jtet\u00e5ge. Der er en grund til, at der findes etiketter og sikkerhedsregler. Selv sm\u00e5 st\u00e6nk kan l\u00f8be op over tid.<\/p>\n

2) Afdrift og spr\u00f8jtning i n\u00e6rheden<\/h3>\n

Spr\u00f8jteafdrift kan forekomme, n\u00e5r herbicider anvendes udend\u00f8rs. Vind, temperatur og spr\u00f8jtemetode spiller alle en rolle. Folk, der bor i n\u00e6rheden af behandlede omr\u00e5der, kan have st\u00f8rre risiko for kontakt.<\/p>\n

3) Restkoncentrationer i f\u00f8devarer<\/h3>\n

Glyphosat kan v\u00e6re til stede som rester p\u00e5 nogle afgr\u00f8der. Det betyder ikke, at alle f\u00f8devarer har det samme niveau. Det kan variere efter afgr\u00f8de og dyrkningsmetode. Vask af produkter kan reducere nogle rester p\u00e5 overfladen. Men det er ikke sikkert, at det fjerner de rester, der er inde i maden. Det er en af grundene til, at nogle mennesker v\u00e6lger \u00f8kologiske alternativer.<\/p>\n

4) Eksponering i hjemmet<\/h3>\n

Hvis du arbejder med pesticider, kan din husstand ogs\u00e5 blive udsat. NIOSH anbefaler, at man skifter t\u00f8j med det samme, vasker arbejdst\u00f8jet separat og vasker h\u00e6nder eller g\u00e5r i bad efter arbejdet. (NIOSH, 2024<\/a>) Disse trin er enkle. De kan reducere, hvad der kommer ind i dit hjem.<\/p>\n

Globale og lovgivningsm\u00e6ssige perspektiver<\/h2>\n

Der er stadig debat om glyphosat og sundhedsrisici. Forskellige ekspertgrupper er n\u00e5et frem til forskellige konklusioner. Det kan v\u00e6re forvirrende. Men det er ogs\u00e5 almindeligt inden for folkesundhed, n\u00e5r evidensen er blandet.<\/p>\n

I 2015 klassificerede IARC (en del af WHO) glyphosat som \u201csandsynligvis kr\u00e6ftfremkaldende for mennesker\u201d (gruppe 2A). IARC konkluderede ogs\u00e5, at der var st\u00e6rke beviser for genotoksicitet. (IARC, 2015<\/a>) I 2023 sagde EFSA's peer review, at den ikke identificerede \u201ckritiske omr\u00e5der af bekymring\u201d, mens den bem\u00e6rkede datamangler. (EFSA, 2023<\/a>)<\/p>\n

Disse holdninger er ikke identiske. De besvarer ogs\u00e5 lidt forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l. IARC fokuserer p\u00e5 fare (kan det for\u00e5rsage skade under visse forhold). Myndighederne fokuserer ofte p\u00e5 risiko (er der sandsynlighed for skade ved forventede eksponeringsniveauer). Begge vinkler er vigtige. De f\u00f8rer bare til forskellige slags udsagn.<\/p>\n

Opfordrer til regulering<\/h3>\n

Folkesundhedsgrupper og aktivister forts\u00e6tter med at presse p\u00e5 for at f\u00e5 strammere regler nogle steder. Tilh\u00e6ngere af glyphosat siger, at beviserne ikke er klare nok til et forbud. Andre argumenterer for en \u201cmere sikker\u201d tilgang, n\u00e5r der stadig er usikkerhed. Uanset det politiske resultat er det stadig praktisk for mange mennesker at reducere den personlige eksponering.<\/p>\n

Hvad denne unders\u00f8gelse kan (og ikke kan) bevise<\/h2>\n

2024-unders\u00f8gelsen er vigtig. Men den har ogs\u00e5 sine begr\u00e6nsninger. At forst\u00e5 disse begr\u00e6nsninger hj\u00e6lper l\u00e6serne med at fortolke resultaterne korrekt.<\/p>\n

Hvad det viser<\/h3>\n